Denne hjemmeside bruger cookies
Vi benytter cookies for at tilpasse vores indhold og annoncer, give dig adgang til sociale mediefunktioner og analysere trafikmønstre på vores hjemmeside. Vi deler også data om din brug af vores hjemmeside med vores partnere inden for sociale medier, reklame og analyse. Disse partnere kan kombinere de oplysninger, du har delt med dem, med andre data, de har indsamlet fra din anvendelse af deres tjenester.
Nødvendig
Præferencer
Statistik
Marketing
Referencer
Her kan du læse om nogle af de opgaver, som vi har udført.
Nye vindskeder, gavle og tagrender i Nykøbing F.
Dette hus var født med indbygget tagrender. De var blevet utætte, så beboerne besluttede at give huset en ordentlig omgang.
Gavle, vindskeder og sternbrædder blev beklædt med koksgrå Fibercementbrædder, hvilket ikke kan rådne eller brænde. Derudover kom der nye zink tagrender op, alt i alt noget af en opgradering af huset.
Forstærkning af spærkonstruktion i lade
Monteret Velux ovenlysvinduer i tagflade
I denne tagflade blev der monteret 4 stk. Velux ovenlysvinduer, hvilket ændrede hele tagets udseende.
Konstruktionen med 2 stk. 78x140 cm vinduer øverst og 2 stk. 78x98 cm faste vinduer nederst gav utrolig meget lys ind i værelset og passer rigtig pænt på taget..
Terrasse omkring tilbygning
Terrassen er bygget i trykimprægneret træ.
Den følger tilbygningen hele vejen rundt, så man kan gå rundt omkring bygningen. Der er trapper i begge ender og på en del af langsiden.
Udbedring af svampeskade i bærende bjælker i etageadskillelse
Ved første øjekast var der kun et par dråber at se på undersiden af loftet.
Men da først det blev taget ned åbenbarede sig en større omgang svampeskade i bærende bjælke.
Den var forårsaget af en forkert udført skotrende, som ledte vandet ned i væggen på kvisten oven over. Der var dog intet at se på væggen, det hele gemte sig i etageadskillelsen!
Gammel garage forvandlet til udestue/vækstrum
Denne gamle garage blev forvandlet til en fantastisk udestue. De gamle stålplader blev fjernet fra tag og sider, og nye termoplader monteret på sider og tag.
Alt i alt blev det forvandlet til et perfekt sted og sidde og nyde sin kaffe og se ud over markerne..
Indhegning af skraldegård
Tagudskiftning på Nordfalster
På dette hus blev tagstenene fjernet og der blev lagt et lag isolering ud over det hele, den eksisterende var ikke særlig god.
Undertag, afstandslister og lægter kom på.
Da der blev åbnet op for beklædningen på kvisten, fandt vi ud af, at der overhovedet ikke var noget isolering i den.
Den fik et lag, så meget vi kunne, uden at ødelægge den rent arkitektonisk, og så blev den beklædt med fibercement brædder monteret lodret.
Herefter blev der lagt sorte B&C betontagsten, som blev muret fast på gavlene.
Sammenbygning af 2 bygninger
Denne sammenbygning af bygninger er lavet af spærtræ med krydsfiner på.
Kunden leverede en ovenlyskuppel, som blev monteret.
Herefter kom der tagfolie på, som yderste lag.
Solcellemontage på tag
Tilbygning på enfamilieshus
På siden af huset udførtes en tilbygning på ca. 30 m2.
Den er udført med dobbeltdøre og vinduer i begge ender, 6 vinduer i langsiden og ikke mindst 4 stk. Velux ovenlysvinduer. Alt dette gør, at man føler sig velkommen i dette lyse rum, og familien tog rummet i brug allerede før arbejdet var afsluttet..
Tagudskiftning på villa i Sakskøbing
På dette hus ønskede bygherre at få skiftet tagstenene. Det var de originale fra husets opførelse, og de var begyndt at gå til.
Da tagstenene og de eksisterende lægter var demonteret, blev der efterisoleret. Visse steder var der ingen isolering, andre steder lidt isolering.
Der blev lagt nye lægter på og så blev det tid til at lægge B&C Danflock betontagsten.
Skorstenen blev fuget op og fik ny inddækning.
Alt sammen skete i løbet af 3 uger, da der desværre kom en del regn imens projektet stod på.
De sidste tagsten blev lagt og her ses en lettet tømrermester..
Solcellemontage på tag
Bygget udhæng over køkkendør
Kunden var træt af, at de ikke kunne tage deres sko af, inden de kom ind i køkkenet.
Derfor lavede vi en overdækning, som blev fastgjort til gelænderet.
Der blev senere muret op omkring gelænderet, hvilket fuldendte projektet.
Sommerhusbyggeri på 118 m2
Dette sommerhus er tegnet af JJ TAG & BYG Aps.
Det er opført i træ, men udvendig er det beklædt med vedligeholdelsesfrie fibercement-brædder og betontagsten. Vinduer og døre er træ/alu og alle inddækninger er lavet af hvide pulverlakerede profiler.
Indvendig er det indrettet med en stor stue med åbent køkken, 2 badeværelser, hems og 4 soveværelser.
Solceller monteret på tag
På dette hus er der monteret et solcelleanlæg på taget.
Men selve anlægget er fordelt på flere tagflader, da det ikke kunne lade sig gøre at samle det.
Tagudskiftning på fredet hus
På dette hus var der krav fra myndighederne omkring udseenden og materialevalg.
Taget blev skiftet fra gamle eternitplader til nye lertegl, af slagsen GL. Dansk lille model.
Huset er tæt på 100 år gammelt og det var derfor noget af en udfordring at få tilpasset de nye, lige tegl til et gammelt, skævt hus.
Udestue på enfamilieshus
I samarbejde med murermester Vagn Hansen, som udførte fundament, opførte vi udestuen.
I hvert hjørne står der en limtræsstolpe, som bærer limtræsbjælker og spær. Hele vejen rundt er der vinduer, hvilket giver et fantastisk udseende og udkig til vandet.
Tagudskiftning på landbrugsejendom
Tagudskiftning på byhus
Solcellemontage på tag
Dette solcelleanlæg er monteret på bøjler.
Tagstenene blev taget ud og der der blev skåret ud i dem, for at lave plads til beslagene, hvorefter skinner blev monteret herpå.
Herefter kom modulerne op og blev monteret og tilsluttet.
Det hele i samarbejde med Tacware, som også stod for levering og tilslutning af anlægget.
Modtag et gratis og uforpligtende tilbud
Udfyld dit navn og telefonnummer, og så ringer vi dig op hurtigst muligt, med et uforpligtende tilbud.