Hero billede

Energivejledning

En energivejleder er en håndværker, som ud over at kunne udføre sit eget byggetekniske område, er i stand til at give en vurdering af bygningen som helhed: Hvor skal der sættes ind for at spare på energien?

I et typisk enfamilieshus i Danmark bruger vi i gennemsnit 75 % af vores energi på opvarmning.

Der er rigtigt mange energibesparelser der er økonomisk fornuftige investeringer fra første dag.
Energivejlederen kan give dig et godt overblik over, hvilke fordele f.eks. en kedeludskiftning, solvarmeinstallation, en vinduesudskiftning eller efterisolering giver.


Eksempel 1

Efterisolerer man sit loft fra 100 til 300 mm kan man spare 37,- kr. pr. m2., hvis man har oliefyr og vi siger at 1 L olie koster 10 kr.
Er der 120 m2 kan man gange det med 37,- kr. = Det giver 4.440,- kr. i besparelse pr. år.
En sådan besparelse kan nemt forrente udgiften til materialer og evt. arbejdsløn.
Eksemplet er udregnet efter Videnscenter for energibesparelser i bygninger "Energiløsning - efterisolering af loft" udgivet oktober 2010.


Eksempel 2

Udskifter man sine gamle dannebrogs vinduer med gamle termoruder, til nye vinduer energimærke B med 2 lags energirude sparer man 108 kr. pr. m2, hvis man har oliefyr.
Er der 30 m2 vinduer i huset giver det en årlig besparelse på 3.240,- kr.
Vælger man at opgradere til 3 lags energiruder sparer man 3.860,- kr. pr. år.
Eksemplet er udregnet efter Videnscenter for energibesparelser i bygninger "Energiløsning - udskiftning af termovinduer" udgivet april 2011.


Eksempel 3

Ved udskiftning af en gammel cirkulationspumpe, til en ny A-mærket cirkulationspumpe med trinløs regulering sparer man 350 kWh/el pr. år.
Med en el-pris på 2,20 kr. vil det give en besparelse på 770,- kr. pr. år.
Eksemplet er udregnet efter Videnscenter for energibesparelser i bygninger "Energiløsning - udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg" udgivet september 2010.

JJ TAG & BYG ApS har gennemført energivejlederuddannelsen på Teknologisk Institut og kan derfor give professionel vejledning og konkrete forslag til energiforbedringer.
Energivejlederen kan fortælle om, hvilket tiltag der vil gøre mest for din varmeøkonomi – og i hvilken rækkefølge besparelsestiltagene foretages bedst. Skal man f.eks. udskifte kedlen, før man hulmursisolerer?
Vil evt. trækproblemer forsvinde, hvis der installeres gulvvarme - eller kommer trækken fra et dårligt isoleret vinduesparti?


Bag uddannelsen, som er støttet af Energistyrelsen, står Dansk Byggeri og Tekniq sammen med Teknologisk Institut, Videncenter for energibesparelser i bygninger og Energitjenesten.

Udregningerne i eksemplerne er udført med udgangspunkt i SEAS-NVE´s standardværdier for energibesparelser.
Standardværdierne udgør et fagligt velkvalificeret bud på

energibesparelser. Standardværdierne er en gennemsnitsbesparelse, således at den konkrete energibesparelse kan være større eller mindre. Værdien svarer derfor ikke nødvendigvis til den reelle besparelse, som den enkelte kunde opnår.

Bliv klogere på energiforbedringer på http://www.goenergi.dk
Få mere at vide på http://www.energivejlederen.dk/ og http://seas-nve.dk/besparelser

Få et skræddersyet og uforpligtende tilbud

Skal vi ringe dig op? Udfyld formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt, og giver dig et uforpligtende tilbud, som passer præcist til dine behov.

Ved henvendelse accepterer jeg, at JJ Tag & Byg ApS må kontakte mig telefonisk og over SMS. Denne formular er beskyttet af reCAPTCHA og Googles Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.

Indlæser kort..

Vi bruger cookies, for at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmeside, og for at analysere traffik. Læs mere